Bøfsandwich med brun sovs - en favorit fra grillbaren!

James' køkken
James' køkken
110.1 هزار بار بازدید - 2 سال پیش - Det lyder måske mærkeligt -
Det lyder måske mærkeligt - og er det på mange måder også. Men prøv alligevel,- den er faktisk  god nok...hvis sovsen ellers er go'! (Opskrift herunder)

Bøfsandwich m. brun sovs

4 pers.

Begynd med sovsen:

Brun sovs

1 l oksefond (lavet af koncentrat)
1 løg
1 gulerod
Olivenolie
1 lille krydderbuket af timian, laurbær, persille
2-3 spsk. sherryvinaigre
1 spsk. tomatpure
2 spsk. hvedemel
2 spsk. smør
2 dl piskefløde
salt, peber og sukker
lidt kulør

Hak løg og gulerod fint og sautér dem i lidt olivenolie til de tager falder sammen og tager lidt farve. Kom eddike på, og lad det koge væk. Kom tomatpuréen på og rist den med i et minuts tid. Hæld fond på, og lad det simre roligt sammen med krydderbuketten i en halv times tid.
I en anden gryde laves en opbagning af smør og mel. Den skal ende med at have en farve som lys karamel. Hæld den siede fond over mens der piskes. Lad saucen koge roligt igennem i ca. 10 minutter.
Tilsæt fløde, kog igennem og smag til med salt, peber og lidt sukker. Giv evt. saucen lidt kulør. Saucen kan også smages til med lidt engelsk sauce.  

Bøffer og bløde løg:

6-800 g hakket oksekød (Gerne en blanding af filet, tværreb og spidsbryst)
2-3 løg
Olivenolie
Smør
Salt og peber

Få slagteren til at hakke - eller gør det selv. Form fire hakkebøffer som krydres med salt og peber. Skær løgene i halve og derpå i tynde skiver. Kom olie og smør på panden og steg løgene gyldne. Tag dem op og sæt dem til side. Steg derpå hakkebøfferne i ca. 2-3 minutter pr. side.

Remoulade

4 spsk mayonnaise
1 1/2 - 2 spsk findelt piccalilly
2 tsk finthakkede kapers
1 spsk fintsnittet purløg

Rør det hele sammen og smag til med salt og peber.

Sprøde løgringe

2-3  salatløg
75 g mel
75 g kartoffelmel
75 g maizena
1 tsk bagepulver
Salt og peber
Ca. 2 1/2 dl øl
Panko
Olie til friture

Pil løgene og skær dem i ringe på ca. 1 cm. Skil ringene ad og check at der ikke er nogen hinder tilbage.
Bland mel, kartoffelmel, majsmel, bagepulver og salt og peber. Tilsæt øl mens der røres til dejen har en konsistens som en ikke alt for tynd pandekagedej.
Dyp løgringene i dejen og derpå i panko. Læg dem på en rist efterhånden som de bliver panerede. Varm olien op til ca. 185 grader og friter løgringene i hold indtil de er gyldne og sprøde. Lad dem dryppe af på køkkenrulle, drys dem med lidt salt og server dem hurtigt.

Desuden:

Ketchup
Fransk sennep
Syltede rødbeder
Syltede agurker
Rå løg
Bløde løg
Burgerboller

Burgerbollerne ristes på skærefladen, og der kommes remoulade og ketchup på begge. Underbollen belægges med skiver af syltede rødbeder, syltede agurker og rå løg. Derpå kommes bøffen med bløde løg ovenpå. Slut af med overbollen og hæld en gavmild mængde brun sovs over bøfsandwich’en. Afslut med sprøde løgringe på toppen. Server med det samme.
2 سال پیش در تاریخ 1401/04/06 منتشر شده است.
110,158 بـار بازدید شده
... بیشتر