GOETHE OG LYSET

Offentligt Foredrag med Per Øhrgaard Det er ikke sikkert, at Goethes sidste ord, inden han døde den 22. marts 1832, var ”Mere lys!” Men det er sikkert, at han livet igennem beskæftigede sig med lyset – det naturlige lys, fra solens stråler og månens genskin til de farver, som for ham at se opstod ved lysets møde med mørket, og som han udviklede en omfattende farveteori om. I tyve år arbejdede Goethe på sin Farvelære, og den er hans mest omfangsrige værk. Goethes iagttagelser er præcise, men hans farvelære er blevet afvist af videnskaben - og til gengæld højt skattet og brugt af mange kunstnere. Den moderne videnskab rubricerer Goethes lære som en lære om oplevelsen af farver, mens Goethe selv ville have den opfattet som en lære om farverne, som de virkelig var. Goethe ville ikke adskille oplevelse og erkendelse, derfor indgår hans beskæftigelse med lyset også i hans poesi. Hans protest mod Newton gjaldt ikke konkrete resultater, men uenighed om, hvordan mennesket skulle opfatte sig selv i forhold til naturen. Per Øhrgaard, f. 1944, dansk litteraturforsker, mag.art. i tysk 1969, dr.phil. 1978, professor i germansk filologi ved Københavns Universitet 1980-2003, professor ved Copenhagen Business School fra 2003. Disputatsen om Wilhelm Meister og den store og tætte monografi Goethe (1999) om Johann Wolfgang von Goethe er centrale i Per Øhrgaards forfatterskab, der foruden 1800-t.s litteraturhistorie også har behandlet nutidens tyske og i det hjemlige bl.a. Klaus Rifbjerg og Villy Sørensen, til hvem han som kritiker og skribent står i gæld. Hans interesse for tysk og europæisk samtidshistorie er bl.a. udmøntet i Gæld og arv. Tre essays (1991) samt Tyskland. Europas hjerte (2009) Per Øhrgaard er tillige en fortjenstfuld oversætter, bl.a. af Günter Grass, og modtog 2001 Henrik-Steffens-Preis. Per Øhrgaard er medlem af Det Danske Akademi fra 2001 og af Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab fra 1991.