Vokalensemblet Vigdis, 100 år med Else Marie Pade, Porten Vridsløselille, Copenhagen 20240504

sichlaubruun
sichlaubruun
153 بار بازدید - 4 ماه پیش - Koncert med Vokalensemblet Vigdis i
Koncert med Vokalensemblet Vigdis i anledning af Else Marie Pades fødsel i 1924 Program: 0:00 Havkongens Slot (Else Marie Pade, 1995 / Jacob Kirkegaard, 2024) 11:05 Tænk dig et sted (Tekst: Sebastian Bramsen / Musik: Sofie Thorsen, 2020) 15:40 Ühele lapsele (For a child, Ester Mägi, 1995) 20:20 Volö-spa hoc est (Else Marie Pade, 1956) 30:45 Et åbent omrids (2. og 3. sats, Frederik Blæsild Vuust, 2024) 39:25 Men det bliver atter stille efter stormen (Tekst: Halfdan Rasmussen, Musik: Povl Hamburger, 1951, Arr: Christian Berg) 47:00 Alfeland (Else Marie Pade, 1995 / Jacob Kirkegaard, 2024) 54:28 Papillon (Tekst: Gustaf Alexanderson, Musik: Hugo Alfvén, 1936, Arr: Gabriel Wilezkowski) 58:00 Du og jeg og stjernerne (Tekst: Else Marie Pade, 1943 / Musik: Sofie Thorsen, 2024) I anledning af 100 året for Else Marie Pades fødsel i 1924 afholder Vokalensemblet Vigdis en koncertrække, der fejrer den danske musikalske foregangskvinde og hendes bidrag til udviklingen af dansk kompositionsmusik i det 20. århundrede. Else Marie Pade var en pioner på sit område; hun var den første danske komponist, der beskæftigede sig med elektronisk musik. Pades musikalske karriere startede tidligt og er udpræget alsidig. I ungdomsårene var hun pianist i et jazzorkester, og da hun som kun 19-årig blev anholdt af Gestapo og indsat i Frøslevlejren bidrog hun til sine medindsattes underholdning ved at komponere viser. Hun forfulgte efter krigen en karriere som pianist, men grundet mén fra tiden i Frøslevlejren kunne hun ikke gennemføre uddannelsen og uddannede sig i stedet som komponist. Pades store bidrag til dansk musikhistorie skyldes dog særligt, at hun var en af de første danskere til at komponere ‘konkret musik’ af optagede sekvenser med hverdagslyde samt til at komponere fuldt elektroniske stykker. Interessen for den nye musik førte hende til udlandet, hvor hun blandt andet mødte Stockhausen og Pierre Schaeffer. Omdrejningspunktet for koncerten er en nyopførelse af Else Marie Pades elektroniske værk, Illustrationer (1995), i vokaltilpasset udgave. Denne uropførelse bliver til i samarbejde med den internationalt anerkendte lydkunstner og komponist Jacob Kirkegaard, som samarbejdede med Else Marie Pade i de senere år af hendes liv, fra 2005 og frem. Ud over dette værk er repertoiret udvalgt, så det afspejler Pades udvikling som komponist og består yderligere af visen “Du og jeg og stjernerne” (1943/44), som hun skrev i Frøslevlejren, hendes egen komposition for kvindekor Völo-spa hoc est (1958) og den elektroniske musiker og sanger Band Anes “Etude/Du og jeg og stjernerne” (2016) fra hyldestpladen EMP RMX 333: A tribute to Else Marie Pade (1924-2016). Koncertrækken bliver skudt i gang på befrielsesaftenen den 4. maj 2024 med en stemningsfuld koncert i det tidligere Vridsløselille Statsfængsel, hvor koncerten gentages dagen efter den 5. maj. Vokalensemblet Vigdis er et ambitiøst, ungt kvindekor, som blev grundlagt i sommeren 2020. I Vigdis løfter vi i fællesskab, og hver sanger bidrager til korets virke og sociale sammenhold ved at byde ind med egne kompetencer og erfaringer. Det er på den baggrund, at koret har valgt at tage det oldnordiske navn Vigdis; Vig betyder kamp, og dis betyder gudinde eller søster. Vokalensemblet Vigdis er et kvindekor, der klangligt adskiller sig fra andre etablerede amatørkor i landet. Vi stræber efter en nordisk lyd med nerve, som både kan være kraftfuld og moden, men også sårbar, let og afrundet. Alle sangere er klassisk trænede med erfaring fra nogle af de bedste danske kor såsom Camerata, DR Pigekoret, DUVE, Graabrødre Kammerkor, Lille Muko og Aarhus Pigekor. Kvinderne i Vigdis er vidt forskellige, men deler en fælles kærlighed til musikken og et ønske om at udbrede den til alle, der har lyst til at lytte. Vigdis’ repertoire henvender sig til et bredt publikum, og en del af vores formål er at formidle et varieret repertoire for derigennem at kunne introducere nye publikummer til den klassiske korklang. Repertoiret rummer derfor både velkendte sange og lieder fra den danske sangskat og vores nabolande, klassiske værker - gamle som nye - og rytmisk musik oversat til korarrangementer. Sted: Porten Vridsløselille
4 ماه پیش در تاریخ 1403/02/15 منتشر شده است.
153 بـار بازدید شده
... بیشتر