Guide til hjulskift: Sådan skifter du hjul på din bil – nemt og hurtigt | OK

OK
OK
17 هزار بار بازدید - 9 سال پیش - At være bilejer hænger uløseligt
At være bilejer hænger uløseligt sammen med at skifte hjul på bilen. Til vinter skal du skifte hjul på bilen til vinterdæk og tilbage igen, når det bliver sommer. Samtidigt er et hjulskifte nødvendigt, hvis du punkterer under kørsel. Et hjulskifte er ikke synderligt besværligt. Mange har dog brug for en guide til at skifte hjul på bilen, når det er nødvendigt med et hjulskifte.

SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER FØR HJULSKIFT
Punkterer du under kørsel, er et hjulskifte nødvendigt. Før du går i gang med at skifte hjulene på din bil, er der imidlertid nogle forholdsregler, som du bør følge, før du går i gang med hjulskiftet. Når hjulet punkterer under kørsel, skal du starte dit katastrofeblink for at gøre andre bilister opmærksomme på, at du har et problem med bilen. Find derefter ”et sikkert sted”, hvor du kan parkere og skifte hjulet på bilen. Før du går i gang med hjulskiftet, skal du huske at sætte advarselstrekanten ud 30 meter fra bilen, for at andre bilister kan se, at du er ved at skifte hjul på bilen, og derfor kører uden om dig.

Den sidste sikkerhedsforanstaltning, du skal tage før hjulskiftet, er at tage en refleksvest på, hvis du har en i bilen. På den måde bliver du mere synlig i trafikken, og du gør det mere sikkert at skifte hjul på din bil. Har du ikke en refleksvest, kan du med fordel anskaffe dig en, da den kan bruges i mange situationer ud over, når du foretager et hjulskifte.

Specielt i mørke er refleksvesten vigtig, så du bliver set af andre bilister, når du skifter hjul på bilen. Se her, hvorfor du skal huske refleksvesten i mørke:
Refleksvest - på med refleksvesten i ...


Nu har du foretaget alle de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger før hjulskiftet, og du kan gå i gang med at skifte hjulet eller hjulene på din bil.

SÅDAN SKIFTER DU HJUL PÅ DIN BIL
Når du skal skifte hjul på din bil, bør du følge vejledningen grundigt. På den måde undgår du at forvolde bilen skade under hjulskiftet, og det strømliner derudover din proces. I bilens instruktionsbog er der en vejledning til, hvordan du foretager et hjulskifte på din bil. Her står der også, hvor dit reservedæk befinder sig. Find nu reservehjulet frem. For at skifte hjul på bilen skal du bruge en donkraft til at løfte bilen samt en boltnøgle til at løsne boltene på hjulene.

Når du skal i gang med hjulskiftet, placerer du donkraften under bilen og tæt på det hjul, som skal skiftes. I bilens instruktionsbog står der også, hvor du skal placere donkraften under bilen for, at du ikke ødelægger karosseriet, når du skifter hjul på bilen. På nogle biler er der afmærkninger, som viser, hvor donkraften skal placeres. Når du har placeret donkraften, løfter du bilen, så hjulet er fri af jorden for, at du kan komme til at foretage hjulskiftet.

Hjulskiftet foregår ved, at du skruer boltene på hjulet af med boltnøglen. Boltene sidder godt fast, så du skal lægge kræfter i. Tag dernæst det punkterede hjul af, og sæt reservehjulet på. Skru derefter boltene på med fingrene. Efterfølgende skal du spænde efter med boltnøglen. Når du spænder boltene under hjulskiftet, er det vigtigt, at du spænder dem over kryds. Det vil sige, at du helt tiden spænder den modstående bolt for at sikre, at hjulet bliver spændt ensartet.

Nu er du færdig med at skifte hjul på din bil. Sænk derfor donkraften igen, pak værktøjet sammen og husk advarselstrekanten. Så er du klar til at køre videre efter dit hjulskifte.

Få gode råd til, hvordan du gør din bil klar til vinter. Det kan du med fordel gøre i forbindelse med, at du skifter hjul på din bil til vinterdæk:
Vinterklargøring af bilen - få gode r...

TJEK DÆKTRYKKET EFTER HJULSKIFTE
Efter hjulskiftet er det en fordel at køre ind på den nærmeste tank for at tjekke dit dæktryk. Dit reservedæk bliver formentligt ikke brugt ofte, og det er derfor en god idé at tjekke dæktrykket, efter du har skiftet hjul på bilen – og når du alligevel er i gang, kan du ligeså godt tjekke alle dækkene på bilen.

På OK’s tanke er det nemt og hurtigt at tjekke dit dæktryk. Se her, hvordan du tjekket dit dæktryk:
Tjek dit dæktryk: Spar penge på brænd...

Her finder du en oversigt over OK’s tanke, hvor du kan få tjekket dit dæktryk efter dit hjulskifte:
https://www.ok.dk/privat/paa-tanken/f...

PUNKTERING I NYERE BIL UDEN RESERVEDÆK
I stedet for et reservedæk er mange nyere biler udstyret med et lappekit. Det bruges til at lappe dækket i stedet for at skifte hjulet på bilen. Når du lapper hjulet med lappekittet, skal du køre ekstra forsigtigt de første 10 kilometer og helst ikke over 80 km/t herefter. I bilens instruktionsbog står der, hvor langt du må køre på et lappet dæk. Det er vigtigt, at du besøger et værksted hurtigst muligt for at få tjekket dækket.
9 سال پیش در تاریخ 1394/02/14 منتشر شده است.
17,077 بـار بازدید شده
... بیشتر